Anders Nissen
Igennem mange år har jeg beskæftiget mig med trylleri, og har derved fået tilnavnet Trylle-Nissen. Siden 2001 har jeg været ude og optræde for folk med mit trylleri og underholdning - og har optrådt til alt lige fra børnefødselsdage, runde fødselsdage, jubilæer, messer, julearrangementer, julefrokoster, sommerfester til store konkurrencer og til kongresser i udlandet.

Siden jeg startede med at trylle, har jeg haft en stor interesse for at udvikle, kreere og skabe originale konkurrenceakter, og herigennem udvikle mine evner, som også afspejler sig i mine normale shows. Disse akter har ført til, at jeg senest vandt en 3. plads til Nordiske Mesterskaber i scenetrylleri i 2013, samt blev vinder Masters Of Magic i 2012 - en slags Danish Open Magic.
Derudover har jeg tidligere vundet intet mindre end 3 år i træk 1. prisen i Scenetrylleri til Magisk Junior Weekend(2005-2007) - en mini-kongress for hele danmarks unge tryllere.

 

3. Plads Nordiske Mesterskaber, Vinder af Masters of Magic